Herfølge Privatskole bliver til Herfølge Friskole

Herfølge Privatskoles skilt

Herfølge Privatskole har eksisteret siden 1988, og udsprang i et ønske om at skabe et alternativ til folkeskolen i lokalområdet. Skolen har reelt altid været en friskole og af den grund ønsker man nu at ændre navnet til Herfølge Friskole.

Navneskiftet har været diskuteret af to omgange på skoles ekstraordinære generalforsamling, hvor det blandt skolens forældre blev besluttet at gennemføre navneskiftet i forbindelse med skolens 30 års jubilæum fredag den 24. August 2018.

På Herfølge Privatskole har vi arbejdet målrettet med værdier, som løfter det sociale ansvar. Nu ønsker vi at navn og ånd stemmer overens.
Herfølge Friskole er en skole for alle elever, uanset baggrund. På skolen er der 16 elever i hver klasse, hvor elever, forældre og lærere i samarbejde holder et fælles fokus på trivsel og faglig udvikling.

Er du nysgerrig på Herfølge Friskole, er du velkommen til at komme forbi og få en snak med lærere eller forældre til elever på skolen.

Hvordan skriver jeg mit barn op?

Ring til vores skoleleder Mette Henningsen på 56 27 67 14 og aftal en tid til et møde og fremvisning af skolen.
Så kan I få svar på de vigtige spørgsmål og få et indtryk af skolen.